At vælge forlovelsesring

Uanset om du skal vælge forlovelsesring som et par eller for dig selv, findes der et forvirrende stort antal muligheder at vælge imellem.

Budgettet
Forlovelsesringe billige

Før du får brugt for meget tid på at lede efter den perfekte forlovelsesring kan det være en god ide at lave et budget. Nogle vil nok sige at du skal bruge hvad der svarer til en måneds løn eller mere på en forlovelsesring, men sandheden er at du skal bruge det beløb du finder du har råd til og passende til omstændighederne.

Diamanter og ædelstene

Diamanter er det mest populære valg til forlovelsesringe, men du kan også overveje farvede ædelstene, for eksempel safirer og rubiner. Det er meget vigtigt at vælge den rigtige ædelsten, da det har stor betydning for ringens udseende og følelse, og det er oftest det der bestemmer en forlovelsesrings pris.

Diamanters priser bestemmes ifølge de 4 C’er, som på engelsk står for Carat (som er det samme på dansk), Colour (farve), Clarity (klarhed) og Cut (slibning). Oveni typen, størrelse og kvaliteten skal du også bestemme dig for en form. Den mest populære er den runde brillantslibning, men en firkantet prinsesseslibning eller den rektangulære smaragdslibning er også populære. Hvis du er på udkig efter noget lidt anderledes, skal du måske overveje cushion-slibningen, en oval slibning, den bådformede marquise-slibning eller en dråbeformet slibning.

Ædelmetaller

Forlovelsesringe blev traditionelt fremstillet i alm. guld, men i de senere år har det mest populære valg været 20 karat hvidguld eller platin. Platin er det dyreste af de to fordi det er sjældnere. Det har også en højere trækstyrke, hvilket gør det bedre egnet til skrøbelige designs.

Designstilen
Forlovelsesring

Det mest populære design i forlovelsesringe er solitaireringen (fatning med en enkelt ædelsten), men trilogi- eller treenighedsringe (med 3 sten) er også populære. Du kan også overveje de mere udsmykkede vintage ringe, influeret af den victorianske eller den edwardianske periode, eller af art deco stilen.

Det sidste aspekt du bør overveje er stilen på den fatning, der holder diamanterne eller andre ædelstene på plads. De mest populære er dem med grabbe-fatningen, mens andre populære fatninger enten omslutter ringen eller holder den i spænd.

For at lære mere om at vælge forlovelsesring, bør du sætte dig sammen med en troværdig guldsmed, der kan guide dig igennem hvert af disse aspekter i detaljer, og besvare de specifikke spørgsmål du måtte have.

Tilbage