Valg af materiale til forlovelses -og vielsesringe

Du tror måske at valget af metal til dine vielsesringe er simpelt: guld eller sølv. Desværre findes der mange andre muligheder i forskellige nuancer, styrker, og prisniveauer at vælge imellem.

Alm. Guld ringe

Guld er traditionelt det mest brugte metal til forlovelses- og vielsesringe. Det bliver ikke plettet, og korroderer eller ruster ikke. Rent 24 karat guld er for blødt til vielsesringe, så det legeres med andre metaller (oftest nikkel, som nogle er allergiske overfor). Guld ringe er som regel enten i 14 eller 18 karat guld – 18 karat har en rigere farve pga. den højere andel guld.

Rødguld ringe

Rødguld er flot rosa-tonet 14 eller 18 karat guld, som giver det alm. guld et strejf af varme. Rødguld laves med en kobberlegering, som kan specielproduceres efter dine specifikationer. Jo mere kobber, jo mere rød bliver farven. Farven kan variere fra næsten guld over kobber til næsten rød. Rødguldsringe er feminine og unikke.

Hvidguld ringe

Som alm. guld er hvidguldsringe som regel enten 14 eller 18 karat. For at mindske den gule farve kombineres guldet med forskellige legeringer og belægges med at tyndt lag rhodium, som er et hårdt, skinnende hvidt metal. Rhodiummet vil med tiden blive slidt af, så ringen skal gen-rhodineres. Hvidguld er nok det mest almindelige sølvfarvede metal til forlovelses- og vielsesringe. Det er billigere end dets nærmeste konkurrent, platin.

Platin ringe

Platin har længe været standardalternativet til hvidguld. Det er dyrere, men også mere holdbart. Det er 95 % rent, og allergivenligt, og taber ikke metal når det ridses. Det skal bare poleres, så ser det ud som nyt. Med tiden udvikler platin en satin glans, som kaldes patina, og man kan lade det forblive som det er, eller få ringen poleret regelmæssigt. Platinringe er tungere end guld.

Palladium ringe

Palladium er af platin familien af metaller. Ligesom platin bliver det ikke plettet og er allergivenligt. Men det er betydeligt billigere end platin, og er en smule mørkere og mere gråt i farven. Palladium koster det samme som hvidguld, men skal aldrig gen-rhodineres, hvilket sparer penge i det lange løb.

Titanium ringe

Titaniums kolde grå (eller pudsede sorte) finish ses oftest i herreringe. Titanium er korrosionsbestandigt, allergivenligt og næsten vægtløst – perfekt til mænd der ikke kan lide at gå med tunge smykker. Metallet er godt for udendørsmennesker eller personer der udfører hårdt manuelt arbejde, men titaniums ulempe er at størrelsen ikke kan laves om. Titanium er stærkt, men kan skæres op i nødstilfælde.

Wolframcarbid

Wolframcarbid er en stålgrå legering ca. 4 gange stærkere end titanium. Det forbliver blank for altid, buer eller bøjer aldrig og kan kun ridses med diamanter eller et produkt indeholdende korund. Undgå wolframcarbid ringe med kobolt, da kobolt reagerer med din hud og forårsager permanente oxiderede pletter på ringen. Wolframcarbid kan ikke laves om i størrelsen, og ikke alle skadestuelæger ved hvordan en wolframcarbid ring skæres af, da almindelige skæreværktøjer ikke er nok.

Kobolt krom

Kobolt krom kombinerer platins lyse farve med wolframcarbid eller titaniums holdbarhed. Overfladen er ridse- og misfarvningsresistent. Kobolt krom er tungere end rustfrit stål, men lettere end wolframcarbid. Kobolt krom er mest brugt i vielsesringe til mænd.

Sterlingsølv ringe

Sterlingsølvringe er et meget prisbevidst alternative til de mere traditionelle materialer i vielsesringe. De fås på nettet, da almindelige guldsmede ikke fører dem, og er med zirkoner snarere end med diamanter, hvilket betyder at et sæt vielsesringe kan fås meget billigt. De fleste sterlingsølvringe er rhodium-belagt, som bliver slidt af med tiden og behøver gen-rhodinering med tiden.

Rustfrit stål ringe

Rustfrit stål er det allermest prisbevidste valg til en mands vielsesring. Rustfrit stål er meget holdbart, forbliver pænt blankt, og er allergivenligt. Ligesom sølvvielsesringe kan ringe i rustfrit stål generelt kun købes på nettet med zirkoner i stedet for diamanter.

Vær omhyggeligt i dit valg af det metal du vil have til din forlovelses- eller vielsesring. Der er stor forskel i det overordnede udseende på din ring, og vil bestemme hvilken slags smykker din hustru fra nu af kan gå med uden at være i modstridende farve eller type.

Tilbage